CLASSIC KOLLEKTIONEN
Striber er den klassiske bObles kollektion og selve essensen af vores univers. Det var her historien begyndte, og siden har striberne fulgt børn og familier gennem uendelige timer af leg og bevægelse.
Ikoniske striber - hvor historien begyndte
Kollektionen er kendetegnet ved de ikoniske striber, der giver et tidløst udtryk i hjemmet. Bag det enkle design gemmer sig møbler, der kan alt det, børn elsker: balancere, vippe, kravle, rulle, bygge og finde på. Elefanten, Krokodillen og Kyllingen er blevet faste legekammerater i stuer, børneværelser og institutioner verden over.
Med sine rolige farver og velkendte former er Striber kollektionen en hyldest til funktionalitet og fantasi i ét. Den inviterer til trygge motoriske lege, der udvikler kroppen, styrker balancen og vækker nysgerrigheden – generation efter generation.
